Perth

November 2019

Efter en lang flyvetur fra Vietnam over Kuala Lumpur til Perth, gik vi tidlig morgen ud ad dørene ved Perth lufthavn. Til vores forbavselse lignede det Danmark. Det var koldt, blæsende og alt så så nydeligt velholdt ud, især når man lige havde Vietnam i baghovedet. Ingen synlige tegn på, at vi nu var næsten så langt fra Danmark, som man kan komme og at vi stod på et kæmpe kontinent, som både har tropisk og subtropisk klimazoner og ydermere består af ufattelig meget ørken. Vi følte altså ikke umiddelbart, at vi lige var landet i Australien. Men selvfølgelig fik vi os nogle mindeværdige aussie-oplevelser imens vi var her.

I vores udlejningsbil kørte vi 40 km nord for Perth til Alkimos Beach. Her havde vi lejet et forstadshus, for at komme ud hvor der var ro og plads at boltre sig på. En bevidst kontrast til Vietnams travle og fyldte gader, hvor parker desværre var en mangelvare. Og sikke en kontrast. Efter nogle dage med ro; brede, mennesketomme fortov og næsten ingen biler på vejene, kom der en snert af kedsomhed. Det var nødvendigt at bruge tid på at omstille sig. Det føltes lidt som at komme hjem i vante rammer, uden de rejseudfordringer og sjove kulturforskelle vi indtil nu havde oplevet. Menneskene og forholdene mindede så meget som derhjemme. Trods det, skulle det vise sig, at blive en rigtig dejlig, oplevelsesrig, men også afslappende måned. Lige hvad vi havde brug for.

De første dage brugte vi på at gå rundt i nabolaget og undersøge legepladser, boldbaner og stranden. Drengene nød at kunne løbe omkring og have masser af plads. Ingen af de foregående steder, har været præget af store vidder udendørs og masser af kvadratmeter indendørs. Så et velfortjent pusterum var lige hvad huset og nabolaget i Alkimos Beach kunne opfylde for os.

I Australien kan man komme vidt omkring, hvis man har lyst. Vi valgte at fokusere på et mindre område i Vestaustralien og den efterfølgende måned i Queensland, fordi vi ikke ville bruge så meget tid i bilen og hellere fordybe os i nærområdet. Det samme gør sig egentligt gældende for alle de steder vi har været indtil nu. Dyrke det lokale og forsøge at mærke kulturen og menneskene der lever og bor der.

Der er en del nationalparker i Vestaustralien og vi fik besøgt nogle stykker af dem. Den tætteste på var Yanchep National Park. Parken var ikke så stor, men ganske nydelig og et skønt sted at gå tur. Desuden husede parken en del vilde kænguruer og koaler. I de fleste nationalparker holdte kænguruer til, men det var meget forskelligt, hvor synlige de var. Koaler så vi ikke i den vilde natur, desværre. Det var kun som semi-vilde.

Den mest spektakulære nationalpark vi besøgte var Pinnacles Desert, som lå halvanden times kørsel nord for Alkimos Beach. En slags ørken med kalkstensformationer stikkende op af sandet.

Vi var der om eftermiddagen, hvilket gav ørkenen et fantastisk udtryk med den lave sol. Desuden var det den første gang vi så kænguruer efter vi var kommet til Australien og første gang vi oplevede Vestaustraliens lange solnedgange på stranden.

Vi så solen gå ned over Hangover Bay og sluttede turen af med stjernekiggeri på en rasteplads på vejen hjem. Det var en helt særlig tur.

Lidt nordøst for Perth ligger Caversham Wildlife Park, som vi havde en rigtig dejlig dag i. En virkelig flot zoologisk have, hvor man kunne komme tæt på mange af deres dyr. I velorganiserede og ordentlige forhold for dyrene, fik vi lov til at røre eller holde dem. Der blive både malket ko, klappet lam, aet firben og wombat og koala, og holdt en slange.

En uge efter at vi var ankommet, fik vi besøg af Joakim og Camilla. Det var rigtig dejligt med besøg hjemmefra. De havde været rundt i Vestaustralien i en uges tid, inden vi ankom, og tilbragte de sidste dage hos os.

Vi fik fisket og hygget os, især drengene elskede at få besøg. Netop derfor var afskeden også lidt hård, da Joakim og Camilla nogle dage efter skulle videre.

I og med at vi boede 40 km fra Perth, var det ikke så ofte vi tog derind. Perth er dog en dejlig og rolig storby med en rigtig stor park, Kings Park, med en botanisk have og flotte udsigtspunkter over Swan River Byen byder også på lækre madsteder og ikke mindst kaffe! Faktisk fik vi virkelig god kaffe alle steder i Australien. Det havde de styr på! Meget heldigt for sådanne kaffeelskere som os.

Selv ude ved mange af legepladserne, var der kaffeboder. Genialt!

Højdepunktet i vores tid i Vestaustralien, var vores heldagstur til Rottnest Island. Øen er forbudt for private biler og man kommer derfor bedst rundt på cykel. Man kan også tage på bushop øen rundt, men vi lejede cykler. Det var noget tid siden, at de store drenge havde cyklet, men begge klarede det virkelig godt.

Vi kom forbi nogle utroligt flotte scenerier og fik badet på den bedste strand, Stark bay, vi nogensinde har oplevet. Dels på grund af at den lå i en form for lagune med krystalklart vand og kridhvidt fint sand, dels på grund af at vi havde det helt for os selv. Det var fantastisk. Her spiste vi også vores madpakker i næsten fred og ro, hvis ikke det havde været for en sulten, insisterende måge.

Vi fik også lov til at komme helt tæt på øens varemærke, quokkaen. Et sødt lille pungdyr, som lignede en mellemting mellem en rotte og en kænguru. De var utrolig milde og nysgerrige. Efter en lang dag med masser af dejlige oplevelser, sejlede vi tilbage til Perth.

En af de rigtig varme dage tog vi ud til Serpentine National Park, som ligger 60 km syd for Perth, altså en rimelig lang køretur for os. Desværre blev fornøjelsen meget kort, idet der var mange bush flies, buskfluer. Det var ikke noget vi var bekendt med, inden vi kom til Australien. Men når vejret bliver meget varmt, omkring 35 grader og derover, kommer de frem i voldsomme mængder. De sidder i ens ansigt og mad og er meget nærgående. Vi læste, at det er fordi de lever af næringsstoffer fra vores sved, spyt og tårer. Uanset hvorfor, så var det meget generende. Vi huskede efterfølgende ikke at tage i parker og ind i landet, når der var meget varmt, men i stedet ud til kysten, hvor de ikke befandt sig. De store drenge nåede dog lige at få en hurtig dukkert i det klare vand. Vi kørte der efter ud til Rockingham og gik en dejlig ugeneret tur ved den smukke blæsende kyst.

Moore River er en lang flod, som har sit afløb til havet ved Guilderton, 50 km nord for Alkimos Beach. Vi tog derop en dag for at bade og for at se det utroligt flotte syn, når flod og hav mødes.

Og som altid i Australien, kan man få god kaffe så let som med et knips med fingrene. Så derfor vi kunne selvfølgelig også købe en flat white på den øde vej dertil, hos en rullende kaffebar, midt på landevejen. Australien er i sandhed et kaffeland for kaffeelskere.

Her i slutningen af novembermåned fejrede vi også femte og sidste fødselsdag på vores jordomrejse. Denne gang var det min mand som fyldte år. Han blev fejret med fisketur, frokost ved stranden og hjemmelavede burgere og fødselsdagskage til aften. Vi har generelt lavet meget mad i huset og ikke spist ude særligt ofte denne måned. På den måde kunne vi holde budgettet på et fornuftigt niveau, idet vi har endnu en måned i Australien. Denne gang i Brisbane, som også er lidt dyrere at bo i.

Vi takker Vestaustralien for at vise os en mindre turistet udgave af landet og en laid back levestil. Vi har nydt roen og pladsen og den smukke natur. Decembermåned bliver med jul og nytår i storbyen og det mere livlige Brisbane, Queensland. Det glæder vi os også til at opleve.